Vidensbase
Sekundært
Referencer
FAQ

Vitser - Rejser & transport:

[23 punkter]

Herunder finder I mine vitser om "Rejser & transport"!

Hvis I gerne vil tilbage til kategorisiden kan I trykke her, nederst på siden eller på tilbage i jeres browser!


En mand med træben skulle med toget, men der var så mange mennesker med, at han måtte stå op i en kupe, der var fyldt med en stor børnerig familie. Manden skiftede konstant stilling på grund af sit træben, og lyden irriterede familiefaderen, som til sidst sagde:
”Du burde have haft gummi på pinden.”
”Det burde du også,”, svarede manden, ”for så havde der været en siddeplads til mig…”

 

Passageren til stewardessen:
"Hvorfor flyver vi så lavt?"
"Der er intet at bekymre sig om. Vores radar er bare gået i stykker, så nu følger kaptajnen motorvejs-skiltene..."

 

Han kørte ind på benzintanken, hvor han først torpederede en bil og derefter en stander. Ejeren kom løbende ud og råbte:
"Hvad i alverden skal det betyde?"
"Tja,", svarede bilisten, "det betyder vel, at jeg også skal have en liter bremsevæske..."

 

Den hvide missionær i Afrika blev kaldt til høvdingen, som var rasende:
"Min søster har lige født en hvid baby. Du er den eneste hvide mand her, så du må dø for din ugerning."
"Jamen høvding,", sagde missionæren nervøs, "den slags kan jo ske. Se nu f.eks. de får derovre. Kan du se det sorte får? Det er det eneste i flokken."
"Okay,", svarede høvdingen, "hvis du ikke siger noget gør jeg heller ikke..."

 

"Tillykke!", siger TV-værten i discountudsendelsen til quizdeltageren.
"Du har vundet en rejse til Sydpolen."
"Og til det næste spørgsmål. Det bliver spændende om du også vinder en rejse hjem igen."

 

Vidste du, at Ladaens manual er på 500 sider?
2 sider med instruktioner om bilen og 498 sider med bus-, tog-, fly- og færge-tider!

 

En meget tyk dame, sidder fast i sit badekar. Da hendes mand ikke kan få hende op, beder hun ham ringe til Falck.
Da Falck ringer på døren, beder hun sin mand om lige at smide sin bowlerhat hen til hende, så hun kunne gemme sin dyd.
Falckmanden kommer ind og kvinden spørger ham lidt nervøst om han tror han kan få hende fri, hvortil falckmanden svarer:
"Det er ikke noget problem med at få dig fri, men jeg er nu lidt mere nervøs for ham med bowlerhatten!"

 

"Jeg fik andenpræmien og vandt en Lada."
"Nå da, hvad var førstepræmien?"
"En frugtkurv!"

 

En matros kommer op til kaptajnen og siger:
"Vi har en blind passager om bord. Hvad skal vi gøre ved ham?"
Kaptajnen:
"Gør som vi plejer, smid ham over bord!"
Lidt senere kommer matrosen tilbage:
"Og hvad skal vi så gøre med hans førerhund?"

 

En kvik ung fyr kommer ind i en bus.
Han sætter sig ved vinduet og prøver at se "cool" ud.
Bussen holder ind ved et busstoppested, og ind stiger en ældre dame.
Damen stiller sig foran buschaufføren, sætter først den ene hånd til albuen og vugger derefter sine bryster med begge hænder.
Den unge fyr er meget frustreret, for hvad skal dette dog forestille?
Endnu værre bliver det, da buschaufføren rejser sig fra sædet, ryster på hovedet, tager sig til albuen og derefter lyner buksegylpen hurtigt ned og op igen.
Den gamle dame lader til at være tilfreds og går hen og sætter sig.
Den unge fyr sidder og funderer over det længe, men til sidst vover han sig op til chaufføren for at få en forklaring.
"Hvad betød dog den forestilling?", spørger han chaufføren.
"Joh..", siger chaufføren, "..det er såmænd bare gamle Erna."
"Erna er døvstum, og hun spurgte om vi holdt ved hjørnet af mejeriet, hvortil jeg svarede:
"Nej, ved hjørnet af pølsevognen."!"…

 

Lille kontorassistent Sørensen var på ferie på Mallorca, og han gik nede på stranden og brystede sig med sin spinkle krop.
Men stakkels Sørensen kunne ikke få så meget som én pige til at kigge på sig.
Hen under aften syntes strandløven Karl Smart alligevel, at det var for synd for Sørensen, så han gik hen til ham for at give nogle fif:
"Du skal bare lægge en STOR bage-kartoffel i dine badebukser, så det ser ud til, at du har noget stort der nede."
"Ok!", sagde Sørensen.
Dagen efter havde Sørensen anbragt en stor kartoffel i sine badebukser, men det gik endnu dårligere end dagen før; nu nærmest løb pigerne skrigende væk fra ham.
Da han senere mødte Karl Smart spurgte han, hvordan det kunne være, at det ikke hjalp...
Karl Smart svarede: "Prøv i morgen at lægge kartoflen FORAN i dine bade bukser!"

 

19-årige Jens viser sin billet til konduktøren.
"Jamen, det er jo en børnebillet", siger konduktøren.
"Ja, kan du så se hvor meget toget er forsinket?", svarer Jens.

 

Ved bagageafleveringen i lufthavnen:
"Så vil jeg gerne have denne kuffert til Venedig, denne her til Prag og den sidste til Barcelona!"
"Det kan vi søreme ikke."
"Hvorfor ikke. Det gjorde I da sidst!"

 

Der sidder en mand i et fly og kigger ud. Pludselig ser han en faldskærmsudspringer.
"Vil du med?", spørger udspringeren.
"Nej tak! Jeg har det fint her sammen med de andre passagerer."
"Okay, som du vil, men det er altså mig, der er piloten."

 

Buschaufføren:
"Vær venlig at gå længere tilbage i bussen."
En stemme bagerst i bussen:
"Var det ikke nemmere, at du bare kørte en smule frem?"

 

"Har du hørt om Jensen, der lærte sig selv italiensk på 3 uger?"
"På 3 uger? Det forstår jeg ingenting af!"
"Nej, det gjorde italienerne heller ikke!"

 

Jensen stod og spulede sin lille Fiat, da naboen kommer over og ligger en trøstende hånd på hans skulder:
"Det nytter ikke at vande den Jensen. Den bliver ikke større!"

 

"Ih, hvor ligger Ladaerne godt i svinget. Se der ligger hele 3 derovre!"

 

Vidste du at Lada-fabrikken har kun 2 ansatte.
1 der klipper og 1 der limer!

 

Egon skulle ud at rejse, så han fik besked på at tage nye sokker på hver dag med det resultat at han på den 5. dag ikke kunne få sine sko på!

 

Hr. Hansen havde lige købt en helt ny motorcykel med sidevogn.
Ja, den var faktisk så ny, at han selv hentede den fra fabrikken, på vej hjem mødte han hr. Olsen og han spurgte, om han ville have en tur. Det ville han gerne, så de begyndte at køre.
Hansen kørte 40 km. og Olsen hylede:
"HA HA HA..."
Så Hansen troede, at det var fordi at Olsen syntes det var sjovt, så han kørte 80 km.
"HA HA HA..", hylede Olsen, så Hansen kørte 120.
"HA HA HANSEN, DER ER INGEN BUND I SIDEVOGNEN..."

 

Hivende efter vejret løber en mand ned af kajen, kaster sine kufferter over på færgen og springer med sine sidste kræfter også selv derover.
"Pyha, jeg klarede det.", stønnede han.
"Ja,", sagde en af matroserne, "men hvorfor ventede du ikke bare til vi havde lagt til kaj?"

 

Hvorfor gå over for grønt, når man kan blive kørt over for rødt?

 


[Til top]

[Til kategorierne]

soran.dk v. 5.55
© 1999-2024
805.102 besøgende
siden 19/3-99.
Sidst opdateret: 26/1-2016.

Creative Commons License