Vidensbase
Sekundært
Referencer
FAQ

Index:

#1: Hvor forsvinder det hvide hen, nr sneen smelter?
#2: Hvordan virker kviksand?
#3: Hvad er symptomerne p kyssesyge?
#4: Hvad er dyvelsdrk?
#5: Hvordan virker et lysstofrr?
#6: Hvor gammel bliver en rv?
#7: Nr man kber fedtfrie produkter er der ofte tilsat "modificeret stivelse". Hvad dkker dette over?
#8: Hvorfor er jordens indre flydende og varm, mens varmen kun er minimal ved overfladen?
#9: Hvorfor er det de farve med den korteste blgelngde, der spredes i toppen af troposfren?
#10: Er det rigtig, at vandet i en hndvask snurrer rundt p en anden mde nord for kvator end syd for kvator nr det lber ud?
#11: Hvad er en teleslynge?
#12: Hvad er fedtlever?
#13: Er aspartam krftfremkaldende?
#14: Hvorfor er den del af mnen, der ikke bliver oplyst af solen, samme farve som himmelen, nr den er synlig om dagen i stedet for bare at vre sort som den normal er?
#15: Hvorfor er himmelen bl?


#1:
Hvor forsvinder det hvide hen, nr sneen smelter?

For at forst det skal vi frst fastsl hvorfor sne er hvidt... Her skal vi have fat i de samme principper som sprgsmlet om hvorfor himmelen er bl. Ting har den farve som det lys, der bliver reflekteret af den. Tager man alt lyset i det synlige spektrum giver det sammen farven hvid. Grunden til at sne s netop har denne farve findes i et snefnugs form. Som vi nok alle ved er det en takket krystalstruktur og sledes ogs en masse luft. Nr lyset rammer et sdan krystal vil noget af lyset blive reflekteret som af et spejl, mens andet vil passere igennem og blive afbjet i alle mulige retninger, hvor det rammer nste snefnug som s reflekterer eller lader det passere og s videre og s videre... P den mde bliver stort set alt synligt lys sendt direkte tilbage ud af sneen igen, og sneen optrder derfor som hvid. Nr vi nu ved dette skyldes den hvide farves forsvinden selvflgelig, at nr sneen smelter mister den ogs krystalstrukturen og bliver til vand som lyset passere direkte igennem, og man derfor ser farven af det underliggende i stedet. I en isterning kan man ogs ofte se fnomenet ved at revner og luftbobler gr midten af dem hvid ved at reflektere lyset.

Nogle steder kan sne ogs optrde i andre farver end hvid eks. kan sneen i alperne have et rdligt skr pga. sand fra Sahara, og der er ogs algetyper der kan farve sne i flere forskellige farver.

Sidst opdateret: 30/3-05.

[Til index]

 

#2:
Hvordan virker kviksand?

Kviksand opstr, nr modstanden mellem sandkort bliver mindsket, eksempelvis ved, at der er vand imellem dem. Nr dette sker mindskes styrken, og sandet begynder at opfrer sig som en flydende vske. Det kan eksempelvis vre en underjordisk kilde, der presser vand op i sandet med en sdan kraft, at tyngdekraften ikke kan holde sandkornene sammen. Kviksand suger dig ikke ned, men er nrmere som en swimmingpool som du kan synke i. Lig en swimmingpool fyldt med vand er kviksands massefylde ogs strre end et menneskes, og man kan sledes flyde ovenp, hvis man slapper af. Det er derimod ikke en god ide at g i panik og prve p at kmpe sig fri, for jo mere man bevger sig jo lngere synker man. Derfor er det heller ikke en god ide at forsge at trde vande i kviksand! Lav i stedet langsomme bevgelser op mod en vandret position og spred eventuelt arme og ben ud til siden som ville du flyde i vand. Det meste kviksand er ikke engang s dybt, at man kan drukne i det (med mindre man falder i med hovedet frst). Langt det meste er kun f centimeter dybt og gr sjldent op til livet. Der skal nemlig et meget stort vandtryk fra bunden til for at kunne lave dybe omrder af kviksand.

Sidst opdateret: 21/5-04.

[Til index]

 

#3:
Hvad er symptomerne p kyssesyge?

Kyssesyge eller Mononukleose som det hedder forrsages af Epstein-Barr virus. Halvdelen af alle brn under 5 har haft det, men det opdages sjldent i denne aldersgruppe, da der ofte her slet ingen symptomerne er. Meget vrre er det ved brn og unge i alderen 10-25. Her starter det oftest med influenzalignende symptomer men bliver s vrre. Symptomerne er: Utilpashed, hovedpine, ondt i led og muskler, feber, hvelse og mhed i hals og lymfeknuder, hvid belgning p mandlerne, drlig nde, kartoffeltale samt eventuelt mavepine og udslt. Smitten kan konstateres ved hjlp af en blodprve, og der er ingen kur. Sledes kan man kun behandle symptomerne eksempelvis ved at drikke noget varmt hvis man har ondt i halsen, bruge nsespray ved tilstoppet nse, sove med hovedet hjt for at lette vejrtrkningen, drikke rigeligt og hvile samt eventuelt at tage noget smertestillende efter konsultation med lgen. Sygdommen er sjlden blandt personer over 25. Et udbrud varer normalt 2-4 uger, men kan forrsage trthed i flere mneder efter. I en mned efter sygdommen m man ikke drikke alkohol eller motionere og skal passe srligt p slag i maven, da milten kan vre skrbelig. Nr man frst har haft sygdommen er man immun og kan sledes ikke f den igen. Smitten sker gennem spyt, og det er deraf navnet kyssesyge kommer. Nr man er smittet er der 30-50 dages inkubationstid fr sygdommen gr i udbrud. Sygdommen er ikke helt ufarlig og mulige komplikationer kan vre: Tillukkede luftveje, lungebetndelse, bristet milt, meningitis, blodmangel og lignende.

Sidst opdateret: 5/5-04.

[Til index]

 

#4:
Hvad er dyvelsdrk?

Dyvelsdrk er trret harpiks udtrukket af den levende jordstngel, rodstok eller plerod af skrmplanter af forskellig art. Planterne er hjemmehrende i Iran, Afghanistan og det nordlige Indien, og kan blive op til 3,5 meter hj. Det botanisk navn er: Ferula asafoetida, og det hrer under familien: Umbelliferae. Koncentreret er det en strkt ildelugtende og affrende substans og br sledes kun bruges i meget begrnsede mngder. Det bruges i udenlandsk madlavning, hvor det er et strkt krydderi med lgagtig smag og indgr i mange traditionelle krydderiblandinger og curry-pulvere. Det er ogs siden forhistorisk tid blevet brugt i alternativ behandling. Det er krampelsende og stimulerende for blodkredslbet, slimlsende og beroligende og bliver blandt andet brugt mod dysenteri. Krydderiet kan kbes stdt til pulver, der sdvanligvis bestr af lige dele dyvelsdrk og hvedestivelse.

Sidst opdateret: 12/9-03.

[Til index]

 

#5:
Hvordan virker et lysstofrr?

Et lysstofrr bestr af et glasrr med en elektrode i hver ende. Inde i glasrret er der en lille smule kvikslv samt et undertryk af oftest argon. P indersiden af glasrret er der en pulverbelgning af fosfor. Herunder er et eksempel p sammenstningen af dette pulver. Det kan dog vre forskelligt fra producent til producent, og disse forskelle kan ndre farven p lyset en smule.

ElementKoncentration
(mg element / kg fosfor pulver)
Aluminium3'000
Antimon 2'300
Barium610
Cadmium1'000
Calcium170'000
Chrom 9
Cobalt2
Kobber70
Jern1'900
Bly 75
Magnesium1'000
Mangan4'400
Kvikslv4'700
Nikkel 130
Kalium140
Natrium1'700
Zink48

Total191'084

Nr der sttes strm p elektroderne vandrer elektroner fra den ene ende til den anden. Elektroner og ladede atomer kolliderer med kvikslvsgas, hvilket fr elektroner i atomerne til at hoppe op i en hjere bane. Nr elektronerne falder tilbage til deres normale bane frigiver de lys (fotoner). P grund af elektronernes placering ved kvikslv frigives der mest ultraviolet lys, hvilket vi ikke kan se med det blotte je, og det skal sledes omformes. Det er her fosfor-laget p indersiden af rret kommer ind i billedet. Nr pulveret rammes af de ultraviolette fotonerne sker akkurat det samme igen. Elektroner springer op i en hjere bane om atomerne, og nr disse falder tilbage igen frigiver de lys, der denne gang er normalt synligt hvidt lys. Grunden til at lyset nu har en strre blgelngde er at noget af energien er get tabt som varme.

Sidst opdateret: 14/1-03.

[Til index]

 

#6:
Hvor gammel bliver en rv?

Den maksimale levealder for rve (f.eks. i fangeskab) er ligesom ved hunde omkring 10-12 r. Ude i naturen er levealderen dog kraftigt beskret. Kun omkring 2% af alle rve bliver over 5 r, og den hjeste alder, der er observeret i Danmark er 9 r (det skal dog nvnes, at det jo er langt fra alle rve, der aldersbestemmes). 40% af alle hvalpe dr indenfor de frste 7 mneder oftest p grund af hunde eller kulde. Ogs jagt spiller kraftigt ind. Der skydes ca. 40'000 rve rligt i Danmark og deraf er omkring 3/4 unge rve p under 1 r, hvilket formentligt skyldes, at de er uvede i at undg jgere og er ude p fremmede omrder, hvor de ikke kender til gemmesteder og lignende, for at finde sig et territorium. Frafaldet er sledes stort lige fra starten. Halvdelen af alle byrve dr i trafikken og af de overlevende har hver fjerde knoglebrud efter trafikulykker. Rven er dog ikke truet her i landet, da den mde som menneskene har ndret landskabet p har gjort rvens jagt p fde nemmere, og den trives sledes.

Sidst opdateret: 15/11-02.

[Til index]

 

#7:
Nr man kber fedtfrie produkter er der ofte tilsat "modificeret stivelse". Hvad dkker dette over?

Stivelse, der er opbygget af glukose (druesukker), udvindes af planter (hovedsageligt hvede, majs, kartofler og majs) og bruges til at give produkter (alt lige fra dressing og leverpostej til maling) den rette konsistens. Den uforarbejdede stivelse, der forekommer i planter og dannes under fotosyntesen kan dog ikke bruges til srligt meget. Sledes skal stivelsen forbi en kemisk fabrik inden den tilsttes varer og ndres eller som man kalder det modificeres. Det er blandt andet p grund af denne ndvendige forarbejdning, at man gensplejser planterne og sledes prver p at spare fabriksbesget ved, at planten selv laver den rigtige form for stivelse. Flgende E-numre dkker over modificeret stivelse: E1400 - E1404, E1410 - E1414, E1420 - E1422, E1440, E1442, E1450 og E1451. Stivelsen kan blandt andet vre modificeret p flgende mder: Dextrineret, syrebehandlet, alkalibehandlet, bleget, oxideret, acetyleret samt meget andet.

Grunden til, at man finder modificeret stivelse i f.eks. fedtfrie dressinger er, at man her erstatter olie med vand og sledes fr en mere tyndtflydende konsistens, hvilket man modvirker med stivelsen.

Sidst opdateret: 14/8-02.

[Til index]

 

#8:
Hvorfor er jordens indre flydende og varm, mens varmen kun er minimal ved overfladen?

Frst og fremmest skal der lige sls fast, at jordens indre kerne slet ikke er flydende, men derimod en fast kugle hovedsagelig bestende af nikkel og jern med en diameter p 2'500 km. Dette er p trods af, at temperaturen derinde er 5'000C, hvilket er langt over smeltepunktet for metallerne, men p grund af det enorme tryk fra de overliggende lag forbliver metallerne alts faste. Det er derimod de midterste lag, der er flydende, nemlig:

Den ydre kerne (ca. 2'300 km. tyk og af metaller lignende den indre kerne)
Samt de 2 inderste lag af kappen, der hovedsageligt bestr af silicium og ilt:
Mesosfren (som der vides meget lidt om og som er ca. 2'500 km. tyk) og
Astenosfren (ca. 200-400 km. tyk og i halvflydende tilstand p grund af det hje tryk).

Varmen i jordens indre kommer fra flere forskellige kilder: For det frste er der som tidligere nvnt det enorme pres fra de overliggende lag, der skaber varme ved kompressionen og som ogs holder p varmen. Dertil kommer friktionsvarmen fra de store massers bevgelse rundt om og gennem hinanden. Ydermere findes der uran og thorium i de indre lag, hvilket beviser, at planeten er skabt af en stjernes eksplosion, da de kun kan skabes der. Disse atomer er meget ustabile og afgiver hjenergi-partikler og strling, hvilket bliver til varme. Faktisk er ca. 99% af jordens masse over 1000C. I Danmark stiger temperaturen ca. 30C pr. km. man borer ned. Dette svinger dog og f.eks. i vulkanomrder er stigningen i temperaturen meget strre. Denne enorme energi er mere end 1 mia. gange strre end al jordens olie og gas og ville kunne dkke hele jordens energiforbrug i milliarder af r. Varmen udnyttes allerede i ca. 100 geotermiske anlg rundt om i verden (disse m ikke forveksles med jordvarme-anlg, der egentlig udnytter den varme solen afgiver til jorden og alts ikke jordens egen indre energi). Danmark har indtil videre kun 1 anlg ved Thisted.

For til sidst at frdiggre snakken om de forskellige lag som jeg indledte besvarelsen med, s hedder det sidste lag af kappen litosfren. Den er op til 160 km. tyk, koldere end de andre lag og af fast klippe. Varmen fra de underliggende lag har fet den faste litosfre til at bryde op i de skaldte tektoniske-plader, og det er dem, der bl.a. er skyld i jordsklv.

Sidst opdateret: 3/3-01.

[Til index]

 

#9:
Hvorfor er det de farve med den korteste blgelngde, der spredes i toppen af troposfren?

Det er den violette og den bl farve, der spredes i toppen af troposfren p grund af et fnomen, der egentlig hedder Tyndall-effekten (efter John Tyndall, den irske fysiker, der beskrev det for frste gang i 1859). Fnomenet er dog bedre kendt som Rayleigh-spredning (opkaldt efter den britiske fysiker og nobelpris-modtager John William Strutt Rayleigh, som beskrev det mere detaljeret i en artikel i 1871). Endvidere bliver det ogs kaldt selektiv-spredning. Tyndall-effekten forekommer, fordi visse partikler er mere effektive til at sprede en bestemt blgelngde af lys end andre. Sledes glder det for tilpas sm partikler som ilt og nitrogen, at mngden af spredt lys er lig lysets blgelngde oplftet i 4 potens. Det vil sige, at bl lys med en blgelngde p ca. 700 nm. spredes ca. 9 gange mere end rdt lys med en blgelngde p ca. 400 nm. ((700/400)^4 = 9,4). Derfor bliver himlen bl. Grunden til, at den ikke bliver violet, som egentlig har den korteste blgelngde af alt synligt lys (ca. 720 nm.) har ikke noget at gre med lyset, men derimod med vores egne jne. Vore nethinde opfanger nemlig farverne rd, grn og bl bedst, og det gr den bl farve i himmelen mere synlig end den violette.

Sidst opdateret: 15/10-00.

[Til index]

 

#10:
Er det rigtig, at vandet i en hndvask snurrer rundt p en anden mde nord for kvator end syd for kvator nr det lber ud?

Nej! Der findes godt nok en kraft kaldet Coriolis-kraften (opkaldt efter Caspard de Coriolis, der som den frste beskrev den i 1835), som skyldes at jorden drejer. Fordi jorden drejer kan det nemlig se ud som om ting bevger sig i en bestemt retning, mens det egentlig er jorden, som har flyttet sig under tingen. Denne kraft har stor indflydelse p f.eks.: Cykloner, lavtryk, havvand ved kysterne og lignende fnomener indenfor meteorologi, kosmisk strling, oceanografi og ballistik, hvor ting alt efter om det er over eller under kvator enten drejer med eller mod uret. Indvirkningen p disse ting skyldes, at det er store ting, der bevger sig meget langsomt og varer lnge, s jorden nr at bevge sig et stykke af betydning. Dette er dog ikke tilfldet ved vand, der i lbet af kort tid lber ud en hndvask eller et badekar. For det frste er der ikke nok vand til, at det bliver pvirket af Coriolis-kraften og for det andet gr det alts alt for hurtigt.

Sidst opdateret: 5/12-00.

[Til index]

 

#11:
Hvad er en teleslynge?

Et teleslyngeanlg er et system, der hjlper hrehmmede til at hre ting klarere og uden s meget baggrundsstj. Systemet kan bl.a. bruges i biografer og lignende og bestr af en teleslyngeforstrker og en teleslyngeledning. Forstrkeren tilsluttes lydkilden, og ledningen tilsluttes forstrkeren. Herefter lgges ledningen rundt i rummet, hvor lyden skal kunne opfanges. Ordet slynge kommer af, at ledningen ofte lgges i en slynge (lkke) lang vggene i vrelset. De fleste hreapparater har 2 instillinger: M (mikrofon) og T (telespole). Hvis hreapparatet str p M opfanges alle lyde i lokalet, mens man ved T kun modtager lydene fra teleslyngeanlgget, som overfres trdlst fra ledningen til hreapparatet, og alts lukker alle andre lyde ude. Hvis ens hreapparat ikke har T-indstillingen kan man med fordel bruge en telemodtager (hrestav) til aflytning af anlgget.

Sidst opdateret: 21/4-00.

[Til index]

 

#12:
Hvad er fedtlever?

Fedtlever er en sygdom, der forekommer, nr fedt oplagres i leveren. Leveren regulerer bl.a. kroppens fedtmngde og kan ogs virke som depot for fedtet som normale fedtceller. Fedtlever kan forekomme p grund af mange forskellige ting f.eks. stor alkoholindtagelse, sukkersyge og overvgt. Normalt har fedtlever ingen symtomer, men kan opdages ved blodprver, vvsprver eller ultralydsscanninger. Fedtlever er rimelig harmls, men br dog behandles ved f.eks. mindre alkoholforbrug eller vgttab.

Sidst opdateret: 21/4-00.

[Til index]

 

#13:
Er aspartam krftfremkaldende?

Nej! Iflge en lge fra Krftens Bekmpelse, der efter henvendelse fra mig har spurgt Levnedsmiddelstyrelsens eksperter til rds skulle svaret vre et klart nej. Det er dog sandt, at der for nogle r siden var rejst mistanke derom.

Sidst opdateret: 19/3-99.

[Til index]

 

#14:
Hvorfor er den del af mnen, der ikke bliver oplyst af solen, samme farve som himmelen, nr den er synlig om dagen i stedet for bare at vre sort som den normal er?

Som beskrever i #1 er himmelens farve bare det lys, der spredes i troposfren. Derfor vil alt det, der ligger bag troposfren, og som ikke lyser eller bliver ramt af lys have den samme farve som himmelen.

Sidst opdateret: 5/12-00.

[Til index]

 

#15:
Hvorfor er himmelen bl?

Almindelig sollys bestr alt i alt af 7 farver, der har hver sin blgelngde. Nr lyset rammer en genstand absorberes nogle blgelngder, mens andre reflekteres (vi opfatter det som om tingen har den/de farver den reflekterer). De bl og violette farver som himmelen har skyldes, at solens lys p vej ned gennem atmosfrens nederst 15 km. (troposfren) rammer luftmolekyler, der spreder det bl og violette lys som derved bliver synligt og giver himlen sin farve. Grunden til at himmelen om aftenen kan vre rd er, at den rde farve har strre blgelngde end de andre farver, og da solen er lngere vk og lyset derved skal "gennem" flere luftmolekyler spredes alt det andet lys og der er kun den rde farve, der nr ned til os og som vi s derfor ser himmelen som vrende.

Sidst opdateret: 5/12-00.

[Til index]

 


[Til top]

[Til kategorierne]

soran.dk v. 5.55
1999-2017
351.290 besøgende
siden 19/3-99.
Sidst opdateret: 26/1-2016.

Creative Commons License