




En masse meningsløs sludder, der er kommet ud af mit hoved, når tankerne får lov til at løbe frit... Adgang på egen risiko!!! Jeg valgte ordet rambling, der er engelsk, fordi jeg ikke synes der er et ord på dansk, der beskriver det jeg gør godt nok...
[ 66 indlæg på 14 sider ]
| [ Forrige side ] | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 | [ Næste side ] |
| Ejendomshandel 101 | 07-04-2005 23:18:45 |
| Som jeg skrev 08-04-2004 20:38:14 har jeg overvejet at købe en lejlighed for at komme tættere på mine venner i Århus og nu er det så gjort! Bankmanden mener det sagtens kan løbe rundt, da jeg kan "leve på en sten"...? Så nu har jeg købt 46 m2 i det attraktive Trøjborg til omkring 18'000 pr. m2 :-S Vildt!!! Men billigt for det område... Og hvordan køber man så lejlighed?: 23-09-04: Mød op og spørg bankmand om man kan låne nogle penge, vent på han spørg hvor mange og sig 1 million, vent på hans ansigtsudtryk ;-) 30-09-04: Aflever budget. 08-10-04: Se 2 lejligheder. 14-10-04: Se 2 lejligheder for 2. gang. 26-10-04: Se 1 lejlighed. 05-11-04: Se 2 lejligheder. Aflever salgsopstilling i banken. 08-11-04: Bankmanden godkender lånet foreløbigt. 14-11-04: Se 1 lejlighed for 2. gang. 16-11-04: Underskrive købeaftale ved ejendomsmægler. Aflevere kopi til bank. 22-11-04: Møde med advokat og gennemgå og godkende aftalen. Banken sender udbetaling. 25-11-04: Skrive under på lån. 14-12-04: Modtage, underskrive og returnere skøde. 20-12-04: Betale advokat. 03-01-05: Aflever flyttemeddelelse til folkeregisteret. 05-01-05: Første termin hæves (for sent da de havde sent indbetalingskortet til den forkerte adresse :-/ Banken betaler strafrenterne) 07-01-05: Måle lejlighed op. 14-01-05: Sende flyttekort og flyttemeddelelse til Post Danmark. 27-01-05: Banklån tages hjem og det resterende beløb sendes til sælger. 18-01-05: Modtage endeligt tinglyst skøde. 28-01-05: Henter nøgler og beslutter hvor meget, der skal ordnes inden jeg kan flytte ind. Ordner flytning af alle medlemskaber, der kan klares over nettet. 09-02-05: Modtage refusionsopgørelse. 12-02-05: Modtage bilag til refusionsopgørelsen. 15-02-05: Betale refusionsopgørelse... Det skulle vidst være det - Håber jeg da! Og så plus alt det løse ;-S |
|
| Bachelor! | 20-01-2005 01:11:35 |
| Så har jeg fået mit bachelor-bevis i dag (eller måske nærmere i går - tidspunktet taget i betragtning), og hvor var det dog uhøjtideligt!!! I folkeskolen eller på HHX var der en højtidelig overrækkelse, men ved Uni får du bare en anonym konvolut... Selve beviset er dog rimelig flot... Oh well... Det virkelige liv nærmer sig om et par år ;-) |
|
| Storm over Danmark!!! | 20-01-2005 00:41:25 |
| D. 8. januar var der så storm over Danmark, og hvem var mon på arbejde på tanken? (For de lidt mindre hurtige kan jeg oplyse det var mig ;-) Ret interessant oplevelse: Blomster og lignende fløj rundt på forpladsen, flagstængerne var ved at knække, halvdelen af vores store skilt faldt ned og blev splintret ud over det hele og alligevel synes folk det er en god ide at komme og låne film med børnene... :-S Den eneste anden tankstation lukkede ved 13-14-tiden fordi strømmen gik ved dem, så vi havde så dobbelt så meget arbejde, og jeg var alene :-S Kaldte en anden på arbejde, så vi kunne få alt ind og flag ned og få styr over alle kunderne der stadig strømmede til - 2 af dem for at informere os om at vores trailer var blæst i en grøft, og de mente vi skulle have advaret dem om at det ville blive storm (ligner jeg Voldborg?), og så sagde de, at de da havde set det i TV dagen før - Skulle I så ikke nærmere have advaret os??? Endelig gik strømmen så kl.: 16:30, hvilket dæmpede folks lyst til at låne videofilm - men folk kom stadig og kunne ikke forstå vi havde lukket :-S Nu var det cigaretter, batterier og lignende... Så måtte min chef komme selv om han bor langt væk, for vi kunne jo ikke lukke uden strøm... Kom derfra kl.: 18:15, da det tager lidt længe at lukke til lyset af 4 cykellygter... Hjemme var der intet at give sig til uden strøm, og jeg overvejede at gå tidligt i seng, hvilket jeg lige havde gjort da strømmen kom igen kl.: 20:30... Grav dog de el-kabler ned!!! |
|
| 50?!?! | 19-12-2004 21:18:51 |
| Hvorfor hedder det halv-treds? Der er kun 10 op til treds, og ja vi har været "halvtreds" igennem... Det ville være det samme som at sige klokken var halv 12 kl.: 11:50! Ikke det største øjeblik i dansk sprog... | |
| Hvad var det han hed (i ejefald)??? | 16-12-2004 21:45:16 |
| Ja, nu er det så snart jul i dette år 2004 efter Jesu fødsel... Men hov, undskyld hvem? Hed han ikke Jesus? Og så vidt jeg ved, så fjerner men ikke s, når man laver ejefald, men sætter derimod et på, eller hvis ordet allerede slutter på en hvislelyd (s, sch og z), så en apostrof... Hvad foregår der så egentlig? Hvad er det for en underlig regel, der gør det til Jesu i stedet for Jesus'? Jeg er forundret! :-S Men glædelig jul alligevel ;-) |
|
| [ Forrige side ] | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 | [ Næste side ] |